Tak for anmeldereksemplar, som er fra Tellerup.
De følgende udtryk er helt, og holdent mine egne.
Forlaget skriver: 17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood. I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke, hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned til et rum under kirken. Ifølge overleveringerne blev det brugt til praktisering af sort magi tilbage i 1800-tallet.
Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog, som efter sigende giver uanet magt.
Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen, og Ally har svært ved at gennemskue hvem der har gode intentioner … og hvem der har onde.
Skyggernes Bog er første bind i serien Dæmonherskerens arving – en serie om paranormale kræfter, kærlighed og svære valg
Forlag ● Forfatteren ● Goodreads ● Bogpriser
Min mening:
Det første der tiltræk mig ved den her bog var bogens forside, jeg synes at det er smukt, med farverne og de fine detaljer der er i det. Der udover er det en ny dansk fantasy bog. Så siden jeg så den på Tellerups hjemmeside, har jeg været spændt på at dykke ned i den. Jeg valgte at læse den til Readathon. Hvilket var et perfekt valg. Nu hvor jeg har læst den kan jeg godt forstå, at den har fået så mange rosende ord, for den var spændende fra start til slut, og jeg nød den fuldt ud.
Jeg kan godt lide Ally. Hun er nem og lige til. I starten virker hun ret stille. (Men det vil jeg også havde været, hvis jeg kom til et nyt sted, med en masse nye mennesker), heldigvis udvikler hun sig i igennem bogen, og det er skønt at følge den. Hun bliver mere modig, og hun tør at sige fra til de ting, hun ikke har lyst til. Jeg synes at hun virker troværdig, og jeg kan rigtig godt lide hende som hovedperson.
Ally møder en del personer på den nye skole. Der er specielt to fyre der fylder en del i hendes tanker. Der er Jay der er den her alvorlige fyr. Men han er sød, opmærksom på Ally, og han giver ikke op. Så er der Tom den populære arrogante fyr, der går efter det han vil have. Det er ikke første gang, at man ser et trekantsdrama. Jeg synes at de er underholdene, og jeg har ikke noget imod dem, så længe det ikke fylder det hele. Jeg er ret spændt på at se, hvad Ally vælger, for jeg kan godt forstå, at hun er splittet i mellem dem.
Alt i alt synes jeg at det er en rigtig god bog. Bogen er fyldt med gode emner, som venskab, kærlighed, familiebånd osv. Udover det er der også en masse overnaturlige ting i bogen, og jeg elskede den måde det overnaturlige blev en del af livet på kostskolen. Jeg vil gerne havde mere at vide om Catherine og skolen. Så jeg håber, at der kommer mere om det i fortsættelsen. Haidis sprog er let læseligt og ligetil, så det passer til målgruppen. Jeg nød som sagt at læse Skyggernes Bog, og jeg kan ikke vente med, at få fat i forsættelsen, for den sluttet alt for hurtigt og jeg synes at du skal læse den, hvis du er til magi, ånder og livet på en kostskole.
Dæmonherskerens arving:
- Skyggernes bog