Tak for anmeldereksemplar som er fra Politikens Forlag. De følgende udtryk er helt og holdent mine egne.
Forlaget skriver: Tindrende hvide snedriver, de fineste gaver, kulørte små juletræskæder, der glitrer i de faldende fnug. En snestorm juleaften forvandler en lille by til en romantisk kulisse af den slags, man ellers kun ser i film. Eller – i hvert fald på en måde. For en kold og våd gåtur fra et strandet tog midt ude i ingenting ender normalt ikke i et karruselsvimlende kys fra en charmerende fremmed.
Og ingen forestiller sig, at en travetur i sne til albuerne hen til den lokale vaffelbar kunne føre til, at gnisterne pludselig flyver mellem gamle venner. Eller at vejen tilbage til ægte kærlighed går lige lukt igennem en alt for tidlig morgenvagt på Starbucks.
Men takket være de tre forfattere bag LET IT SNOW, John Green, Maureen Johnson, og Lauren Myracle, stråler juleglæden fra disse tre hyle morsomme og hjertevarme forbundne fortællinger om kærlighed, romantik og venskab.
Forlaget, Forfatteren, Goodreads, Bogpriser,
Min mening:
Jeg er rigtig glad for at jeg fik læst den her bog i min juleferie. For alle 3 historier forgår i julen, og den var vildt hyggelig at læse imens man havde et juletræ man kunne kigge på. Bogen er delt op i 3 forskellige historier med, hver deres forfatter. Jeg tror at det er første gang at jeg læser en bog på den her måde. Men det var en ret sjov oplevelse. Specielt da det gik op for mig at de 3 historier på en eller anden måde er flette sammen, og det kunne jeg rigtig godt lide. Der udover var alle 3 historier fyldt med humor, så man var godt underholdt.
Jeg synes at alle 3 historier var ret skønne. Specielt de 2 første af dem. Den sidste synes jeg var mærkelig og kedelig i starten. Min yndlings histoerie er helt klart den med Jubilee og Stuart. Jeg nød at læse om dem, for det er nogle skønne personer, og jeg kunne godt lide, at følge med i deres udvikling. Jeg synes at Jubilee var ret sjov, uden at det blev for meget, og Stuart er da bare vildt sød. Jeg var lidt trist over at historien var så kort. For jeg kunne godt havde læst en helt bog med de to. Det er første gang jeg læser noget med Maureen Johnson. Men på Goodreads kan jeg se, at hun har skrevet flere bøger, og hvis de blev oversat, kunne jeg godt finde på at læse dem. For jeg er helt vild med hendes sprog, og det tog mig ikke lang tid at læse hendes del.
John Green er den eneste jeg kender af de 3 forfattere, og jeg kunne godt genkende hans sjove og lige til skrive stil. Det var fedt at man så hans historie fra en fyr af, nu hvor de 2 andre er piger. Jeg kan enlig godt lide Tobin og hans venner. De er lige til og ret sjove. der var der op til flere gange, hvor John Green fik mig til at grine i hans sætninger. Jeg vil havde givet bogen 5 stjerner, hvis det ikke havde været for Lauren Myracle del. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide den. Den var bare kedelig, og det tog mig lang tid at komme igang med hendes historie i forhold til de to andre. Addie synes jeg slet ikke om, og hele hendes måde at være på var bare for meget indtil de sidste par sider.
Alt i alt synes jeg at det var en rigtig god bog. Jeg nød at læse den, og jeg kunne godt finde på at genlæse den til December. Jeg synes at det var nogle søde fortællinger, og det var sjovt at den var del op på den måde, og at man mødt personerne på kryds og tværs af historierne. Jeg er glad for at jeg fik læst den, og at jeg har den hjemme på min reol, for den er rigtig fin, og jeg vil klart anbefale bogen til jer der gerne vil læse nogle søde julehisteorier.