Den skjulte broder af J.R. Ward |

Forlaget, Forfatteren, Goodreads
Ebib, Bog.nu Bogpriser

Forlaget skriver: Butch lever en privilegeret tilværelse sammen med Broderskabet.Men hans liv giver ikke mening ,da han ikke må kæmpe sammen med brødrene mod Elimineringsgruppen. Og samtidig vil den smukke, aristokratiske hunvampyr, Marissa, som Butch elsker, ikke vide af ham.

Alt forandres den dag Butch falder i vampyrdræbernes hænder og efterlades døende i skoven.Han inficeres af Omegaens kræfter og ondskaben truer med at slå rod …

Tak for bogen som er fra Tellerup. De følgende udtryk er helt, og holdent mine egne.

Læs også: Vampyrkongen #1, Din for evigt #2, Blodslaven #3

Hvis det ikke var fordi at den her bog lå lige midt i serien, og at det er en serie som jeg elsker over alt på jorden. Så havde jeg nok aldrig læst den. For jeg synes at den var alt for lang, og de to personer som bogen handler om er ikke nogle jeg bryder mig særlig meget om. Så det var enlig kun pga de andre personer i bogen, som gjorde at jeg læste den færdig.

Butch og Marissa havde jeg det ret svært ved. For det mest i bogen, virkede det bare at man skulle have ondt af dem. I næsten havdelen af bogen skulle man høre på at Butch tømte det ene drink efter den anden, imens han sidder og sukker over Marissa. Og når hun endlig vil ham, så giver han hende den kolde skulder. Jeg kan til tider godt forstå ham. Men jeg havde også lyst til at ryste på hoved og sige tag jer sammen. Vischous kan jeg ret godt lide. Og jeg vil faktisk gerne have en bog med ham alene. Lige som vi har haft med de 3 første vampyr i de forrige bøger. Jeg vil helst havde haft det sådan også kunne Butch og John komme til sidst med hver deres bog, eller en bog til sammen. Hvor de fortalte på skift. Så hvis jeg skal være ærlig så forstår jeg ikke helt forfatteren med den her bog. Marissa synes jeg bare er kedelig. Der er ikke noget nyt ved hende. Hun er der bare.

Alt i alt synes jeg at bogen var okay. Hvis bogen bare var halv så stor, så tror jeg at den vil havde været bedre. For der sker da nogle ting, det er bare for lidt i forhold til, hvor mange sider bogen er på, men jeg kunne faktisk godt lide de ting der skete i bogen. Og til steder var den lige frem spændende. Jeg har været hel vild med forfatterens skrive stil i de tidligere bøger. Men jeg følger hende slet ikke i bogen. Det virker ikke som om at hun har været der 100 %, hvilket er lidt trist. Jeg håber at de andre i serien bliver bedre. Da det som sagt er en af mine ynglings serier.

The Black Dagger Brotherhood: