90 år med Disney

Her er ni ting du ikke vidste

Jeg faldt lide over den her artikel på tv2s hjemmeside. Og tænkte lige at jeg vil dele den med jer. Da jeg synes at det er nogle ret sjove facts de har kommet med. Nogle af dem vidste jeg i forvejen. Men der var også andre, der er nye for mig. Jeg ved ikke om jeg er den så kaldte store Disney fan. Men jeg elsker det magiske verden, som de har skabt. Og jeg har da set en del film. Dog ejer jeg ikke særlig mange som jeg gerne vil. Men der for synes jeg at det stadig er sjovt at læse om Disney osv.

1. 
Prinsen i ’Snehvide og de syv dværge’ har ikke noget navn, men bliver blot omtalt som ’prins’. Dronningen i ’Tornerose’ fik heller aldrig noget navn i filmen, mens Askepots udkårne kun bliver omtalt som ’Prince Charming’.

2. 
Vagabonden fra ’Lady og Vagabonden’ hedder Tramp på engelsk, men også navne som Homer og derefter Rags og Bozo var i de tidlige udgaver i spil til figuren, hvis mest berømte scene er ’spaghettiscenen’, som år efter år bliver vist på dansk tv juleaftensdag i ’Disneys Juleshow’.

I ’Snehvide og de syv dværge’ var navne som blandt andre Hoppy-Jumpy, Biggy-Ego, Nifty, Dirty, Hotsy, Hickey, Wheezy og Deefy også på spil til dværgene. Der var 50 i alt. De endelige navne blev som bekendt Doc, Sleepy, Bashful, Sneezy, Grumpy, Happy og Dopey – eller Brille, Søvnig, Flovmand, Prosit, Gnavpot, Lystig og Dumpe på dansk.

Mickey Mouses oprindelige navn var Mortimer Mouse, men Walt Disneys hustru Lillian mente, at navnet Mortimer var for pompøst og foreslog i stedet Mickey. Mickey Mouse er sidenhen blevet en af Disneys mest ikoniske figurer.

3. 
I ’Den Lille Havfrue’ fra 1989, som er baseret på danske H.C. Andersens eventyr af samme navn, er der flere referencer til andre Disney-film. Selve stilen er taget fra Disney-klassikere som ’Tornerose’ og ’Snehvide og de syv dværge’, mens velkendte figurer som Fedtmule, Mickey Mouse og Anders And kan skimtes i mængden af søfolk, da Kong Triton ankommer til arenaen. Havheksen Ursula er delvist baseret på juveltyven Madame Medusa fra ’Bernard og Bianca’.

4. 
Bernard fra ’Bernard og Bianca’ lider af triskaidekafobi, som er frygt for tallet 13.

5. 
Mickey og Minnie Mouses oprindelige stemmer tilhører Wayne Allwine og Russi Taylor, der var gift med hinanden frem til Allwines død i 2009.

6. 
Ariels far, Triton, fra ’Den lille havfrue’ er havets konge. Men i græsk mytologi er det Poseidon, der er havets gud, mens Triton er en af hans sønner. Poseidon er bror til Zeus og Hades, og de tre delte hele verden mellem sig.

7. 
Man kan sagtens fortælle historier uden at bruge mange ord. Det praktiserer Disney i hvert fald til perfektion. Der bliver således kun sagt 1.000 ord i hele ’Bambi’-filmen. Af alle Disney-figurerne er det Dumbo, som taler mindst: Han har ingen egentlige replikker. På andenpladsen kommer hovedpersonen i ’Tornerose’-filmen, Prinsesse Aurora, også kendt som Tornerose. Hun medvirker kun i 18 minutter af sin egen film og har lige så få replikker – nemlig 18.

8.
Det tog fem år at færdiggøre ’Pocahontas’ på grund af de komplekse teknikker, filmens stil og bevægelser kræver. Derfor var der mange af medarbejderne i Disney-studiets animationsafdeling, som valgte at arbejde med ’Pocahontas’ i stedet for ’Løvernes Konge’, der ikke på samme måde blev anset som et prestigeprojekt.

9. 
Mens Walt Disney selv tegnede de første skitser af Mickey Mouse-karakteren, stod han ikke selv bag den Walt Disney-signatur, som vises i begyndelsen af samtlige Disney-produktioner og i øvrigt er en del af koncernens logo. Walt Disneys egen underskrift var langt fra så spændende, og rygterne siger, at han ikke engang kunne gengive den berømte signatur.

Var der noget af det som i vidste?

 photo Untitled-1-1_zpsd5a181ed.jpg

Advertisements

One thought on “90 år med Disney

  1. Jeg kan sagtens læse heldigvis 🙂 For det kan jeg godt mens jeg ligger på siden 😉 Jeg kunne dog ikke læse de første mange dage efter, fordi jeg simpelthen sov tiden væk i stedet.

    Nej det var ærligt heller ikke særlig sjovt, selvom jeg ikke kan huske at blive lagt under igen, kun at jeg var så enormt forvirret da jeg vågnede, og bare havde så svært ved at vågne helt op. Ellers er det kun hvad jeg har fået fortalt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s