Hvad skal der ske med min fremtid?!

Hvis i vil have en forståelse af det jeg skriver om, forslår jeg at du læser de her indlæg først: 1,2 og 3

fuck, funny, school, shitJa det spørgsmål har jeg også spurgt mig selv, alt for mange gange siden 1/5, hvor jeg var til et møde. Vi skal snart op til vores grundforløbsprøver, hvor efter vi skal ud i en læreplads.

I Januar, hvor jeg startet på grundforløbet lovet min sagsbehandler mig, at han vil have en til mig. Det var det vi skulle snakke om til mødet, men mødet tog en hel anden drejning, end den jeg havde regnet med. Detsvære må jeg ærligt sige. Med

Til mødet var vi 6 personer: 

  • Min sagsbehandler. Som var en hel ny en.
  • Min lære. Som er min og hele klassens kontakt person. 
  • Min mentor. Som jeg har haft nogle få samtaler med.
  • Skolens vejleder. Som jeg begyndte på skolen en gang i året 2010. 
  • Min mor. Der har været med til alle møderne.
  • og til sidst mig selv.

Det viste sig til at starte med at min sagsbehandler ikke havde en læreplads, og få min efter vi havde fået beskeden, spurgte min sagsbehandler min lære og mentor, om hvordan jeg klaret mig i timerne. Der begyndte de at sige, at Marie var sød, dejlig og hjælpsom, men hun kunne ikke klare det samme arbejde, som de andre kan i klassen. Det var der jeg først blev chokeret, for under hele forløbet, har jeg fået en del ros, for de ting som jeg har lavet, ja faktisk mere ros, end de andre i klassen.

Der efter begynder min lære, mentor, sagsbehandler og vejleder at snakke om mig som om jeg ikke var der. Min lære og mentor, synes at jeg skal droppe mad linjen, og begynde på noget inde for it, da de har set hvor dygtig jeg er til faget. Både min sagsbehandler, og min vejleder er mere eller minder enig i det, ud fra det som de har set og hørte fra mødet.

Untitled-1Og hvad mener jeg selv om det? Hvis jeg skal være helt ærligt synes jeg at det er noget være lort det hele, både den behandling jeg fik, og sådan som mødet gik. Jeg ved godt at de kun vil mig det bedste, men jeg synes at det er træls at de kaster mig rundt som en bolt, fra den ene fra den anden uddannelse. Jeg synes at det er spild af både min og deres tid. Jeg kan godt se at der er noget i det de siger, og jeg er da også selv begyndt at tænke i nye retninger. Både med noget med It, men også noget inden for Pædagog.

Vi blev ikke enige om, hvad der kommer til at ske, udover at jeg skal forsætte med grundforløbet og tag prøven, her til Juni. På onsdag skal jeg til et nyt møde, (den her gang på kommune, hvor det kun er min mor og sagsbehandler) hvor vi skal snakke om, hvad der skal ske.

Det jeg frygter mest er at jeg kommer til at side hjemme, fordi det hele går for langsomt fra kommunens side af. Min sagsbehandler har helt sikkert noget hun gerne vil sige, men jeg har også selv nogle punkter, som jeg vil have styr på inden det nye møde er over. De sidste par dage, har jeg ikke gidet skolen, fordi jeg ikke kan se, hvad jeg skal bruge det til.

Jeg hader når jeg går med alle de her ubesvaret spørgsmål om min fremtid, og det er der for at jeg ikke har haft skrevet eller læst så meget, de sidste par dage, hvilket jeg er ked af, og der for jeg har prøvet at skrive det her indlæg, så i kan se hvad der sker i mit liv.

 photo Untitled-1-1_zpsd5a181ed.jpg

5 thoughts on “Hvad skal der ske med min fremtid?!

  1. Øv hvor må det være træls at føle sig forrådt af skolens personale. Når de har rost dig og så sidder der til mødet og siger noget andet. Det er jeg ked af at høre 😦 Er der ikke mulighed for, hvis det er nødvendigt, at du kan få et lidt længere grundforløb? Hvis du rigtig gerne vil den uddannelse.

    • Jo man kan tag op 10 uger, eller mere. Men jeg kan ikke rigtig se, hvad jeg skal bruge det til, hvis jeg alligevel ikke skal arbejde inde for faget. Så vil jeg bare havde det hurtigt overstået, så jeg kan komme videre

  2. Hvor er det bare nitte sådan noget – men mit råd til dig er “Skid på hvad de siger, og gør hvad DU vil”. Hvis det er noget du gerne vil, så skal du også nok klare det, og du skal bare ignorere alle deres åndsvage kommentarer. Jeg har en veninde med ADHD og hun fik af vide, at hun hverken kunne det ene eller det andet, og det eneste hun virkelig gerne ville, var noget med bøger. Så jeg anbefalede hende at tage uddannelsen til boghandler (som jeg selv har gjort), men puha, det var der mange som syntes var en skidt ide (blandt andet hendes vejleder), for “hun kunne nok ikke klare det”. Heldigvis ignorerede hun dem, og er nu omkring halvvejs igennem sin boghandleruddannelse, og selvom hun nok ikke er den der trækker de rene 12-taller hjem, så elsker hun det hun laver(!), og det er i bund og grund det vigtigste. Og når det hele brænder på, og alle siger hun ikke kan et-eller-andet, så kommer hun til mig og så snakker vi om det, og wupti, så klarer hun det sku alligevel ganske udmærket. Alle er vildt imponerede, og alligevel tror de fortsat ikke på hende, men så er det jo godt at hun tror på sig selv! Uha, det blev en lang forklaring, men hele ideen bag det er: at hvis der er noget du virkelig gerne vil, så skal du bare gøre det, og så er jeg sikker på, at du nok skal klare det! Også selvom alle andre siger det modsatte. Det er trods alt dig der skal leve med hvad du laver, og ikke dem, og så må man sku egentligt også godt syntes, at det er sjovt, og noget man interesserer sig for!

  3. Man skal såmænd bare have en elevplads… Jeg søgte i en del boghandlere inden jeg fik min elevplads, og det samme gjorde min veninde, men så snart der er en butik der siger ja til at tage dig som elev, er det bare i gang med uddannelsen. Jeg havde et gynmasie, men jeg skulle have en HG, så jeg tog det der hedder en HgS på 3 måneder (det er bare nogle tillægsfag) – så du skal altså gerne have det der svarer til en HG for at komme ind, men jeg mener at min veninde igennem kommunen fik hjælp til at komme ind uden.

  4. Og bare rolig mht. hvad du virkelig gerne vil… Jeg har taget denne uddannelse, og selvom jeg syntes det var super fedt, ved jeg endnu ikke hvad jeg egentligt vil med mig selv, så jeg er i samme båd som dig, men bare tag det du syntes lyder bedst lige nu, og så tag tingene som de kommer – hvis du prøver at tvinge en “wow-det-her-vil-jeg-vildt-gerne”-følelse, skal den nok holde sig langt væk. Griner. Jeg tror det er noget der kommer når det kommer, og indtil da, prøver man det som man tror kunne være et godt alternativ. =)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s